Praktikant til Employer Branding - HTH
Brænder du for kommunikation, storytelling og visuelt content? Drømmer du om at arbejde med sociale medier, employer branding og stærke fortællinger om mennesker?
Tiltræk de bedste talenter med os!
Vores formål med employer branding-arbejdet er at styrke HTH’s position som en attraktiv arbejdsplads. Det gør vi for bedre at kunne tiltrække og ansætte de rette talenter og ikke mindst for fortsat at være et attraktivt sted at arbejde for vores nuværende dygtige kolleger.
Du bliver en del af HR-teamet allerede fra dag ét, og får et realistisk billede af, hvordan man arbejder i en international virksomhed. Du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne kolleger – især med vores Communication Manager og Talent Acquisition Partner som nyder at dele ud af deres viden og hjælpe dig godt på vej, så du kan vokse både fagligt og personligt.
”Som EB praktikant hos HTH fik jeg muligheden for at bringe min viden fra studiet i spil på en mere kreativ måde, og det har været utrolig spændende at arbejde med et område, der har så stor betydning for hele organisationen. Jeg har fået både ansvar og reel indflydelse, som har betydet, at jeg har udviklet mig meget på bare tre måneder. Samtidig er jeg blevet mødt med tillid og hjælpsomhed, og jeg har været en del af et stærkt fællesskab." - Emmie, Studiemedarbejder og praktikant i efteråret 2025.
Employer branding praktik i HTH
Som Employer Branding-praktikant bliver du medskaber af vores employer brand. Du får ansvaret for at udvikle kreativt indhold til bl.a. sociale medier og vores karriereside og er med til at sætte ord, billeder og form på, hvem vi er som arbejdsplads både internt og eksternt. Vi forventer, at du bidrager til at udvikle nye tiltag samt udfordrer og forbedrer de nuværende.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:
• Videreudvikle og eksekvere på vores employer branding-strategi
• Udarbejde og planlægge content til vores LinkedIn, HTH karriereside og interne kanaler
• Tage billeder og udarbejde korte videoer til vores forskellige kanaler
• Formidle stærke medarbejderhistorier
• Deltage i rekrutteringsmesser og udvikle materiale hertil
• Analysere og formidle kommende trends og tendenser på markedet inden for rekruttering og employer branding til HR-teamet
• Bidrage til andre relevante employer branding-initiativer.
Vi er et team hvor der ikke langt fra tanke til handling, så der kommer helt sikkert også en masse spændende andre opgaver og projekter, som vi ikke kender til på nuværende tidspunkt.
Hvem er du?
Vi søger en kreativ praktikant, der kan skabe visuelt og kommunikativt stærkt indhold, der både tiltrækker nye talenter og styrker vores employer brand internt og eksternt.
Du er i gang med din uddannelse inden for kommunikation, HR, marketing, multimediedesign eller lignende. Din studieretning er ikke afgørende - det er din nysgerrighed, din interesse inden for feltet samt din lyst til at lære.
Herudover ser vi gerne, at du har:
• Gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og en evne til at kommunikere med alle typer af mennesker – både på dansk og engelsk.
• Flair for det visuelle, kreative og interessen for sociale medier
• Lysten til at bidrage med ideer og input i din praktikperiode
• Evnen til at arbejde selvstændigt og tage ejerskab på projekter og opgaver inden for employer branding
Som person er du initiativrig, udadvendt og god til at skabe relationer.
Har du erfaring med redigering af korte videoer, er det en fordel, men vigtigst er din lyst og evne til at lære.
Hvad får du som praktikant?
Vores fornemmeste opgave under dit praktikforløb er at sikre, at du får en masse brugbar viden og praktisk erfaring, og som en del af vores HR team, bestående af 14 medarbejdere, får du rig mulighed for faglig sparring og feedback. Herudover får du:
• Praktisk erfaring med employer branding – fra strategi til eksekvering
• Et inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter kreativitet og engagement.
• Mulighed for at sætte dit præg på vores employer branding-indsats gennem kreativt content til vores sociale medier og karriereside
• Indblik i, hvordan en international virksomhed arbejder med at tiltrække de bedste talenter
• Sparring og udvikling i et erfarent team
• Lækker gratis frokostordning på vores kontor i Tilst
Er du vores kommende Employer Branding praktikant?
Så upload dit CV med en kort motivation, hvor du beskriver, hvorfor du mener, du er et godt match til stillingen.
Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Stillingstype: Studiepraktik.
Lokation: HTH’s hovedkontor i Tilst, nær Aarhus
Ansættelse: Vi forestiller os, at du starter i august2026, og 4-5 måneder frem med en arbejdstid på 30-37 timer om ugen. Vi tager naturligvis højde for, hvis du skal skrive opgave undervejs i forløbet. Praktikperioden er ulønnet, men du bliver en del af vores kantineordning uden beregning.
Spørgsmål: Har du spørgsmål til praktikken så kontakt Linette Wrang, Talent Acquisition Partner på 51296899 eller ljw@nobia.dk
#LI-LW1
#LI-Onsite
- Division
- HTH
- Locations
- Nobia, Tilst Danmark
- Brand
- HTH
About HTH
Today, HTH is represented throughtout the Nordic countries. HTH’s three factories produce around 75.000 kitchens annually, making HTH one of Northern Europe’s largest and leading kitchen manufacturers.
HTH is part of Nobia Danmark A/S, which belongs to the Swedish group Nobia AB - one of Europe’s leading kitchen manufacturers with more than 10 associated kitchen brands.